Demens eller skader på hjernen som følge af blødninger eller traumer kan flytte og udvide grænserne for, hvordan ”man opfører sig”, hvilket kan føre til utallige konflikter, grænseløs adfærd, men også krænkende adfærd fra medarbejdere mod de mennesker de er ansat til at drage omsorg for.

Hvis et menneske rammes af en sygdom i hjernen, kan det ændre den måde man, sædvanligvis, har været på i sit liv. Flere og flere mennesker får stillet en demensdiagnose, og antallet af familier, der lever med konsekvenserne af demens, er derfor også stigende. For nogle mennesker der rammes af demens, kan deres adfærd påvirkes i en uhensigtsmæssig seksualiserende retning og føre til konflikt mellem personalet, pårørende og det menneske der har brug for omsorg. For både det enkelte menneske og deres pårørende kan det være en stor udfordring at leve med demens i familien. Mange oplever det som en udfordring, når hverdagen forandres, og ens hjem ændres til en arbejdsplads. Eller hvis ens nærmeste flytter i en plejebolig.

Mennesker der rammes af demens forandrer sig og opleves ofte ikke som den person de var før. Det kan betyde betydeligt tab berøring og intimitet. Måske har man også mistet ægtefælle og gode venner og en del vil opleve at det meste berøring de får er den professionelle i forbindelse med personlig hygiejne. Det kan føre til tilbagetrækning, tristhed eller voldsom fysisk eller verbal adfærd.

Det kan være voldsomt belastende at være vidne til andre menneskers udadreagerende adfærd, og der kan hurtigt udvikle sig et usundt magtforhold, mellem personalet og enkelte beboere.

Ved korte forløb f.eks. hospitalsindlæggelse eller i aflastningsenheder, vil man som personale stå overfor et menneske man ikke kender, ej heller deres baggrund. Ligeledes ofte stå i den situation, at der ikke er personale der kender borgeren godt, til at oversætte en evt. uhensigtsmæssig adfærd.